Blog Layout

BESAT - Bogholder med flair for IT til spændende virksomhed indenfor foto/film- og reklamebranchen – Østerbro - deltid med mulighed for 25–30 timer!

Er du på udkig efter en anerkendt arbejdsplads, der byder på et skønt arbejdsmiljø, hvor du kan udfolde dine talenter, omgivet af udadvendte og glade kolleger?




Vores kunde, ”The Lab”, er et “full-service” hus der servicerer foto/film- og reklamebranchen med

løsninger fra A til Z. The Lab driver også ”The Lab Kitchen”, som er en morgenmad- og frokost

restaurant for The Labs gæster. The Lab Kitchen er et

event-space i weekender og aftener, hvor der både bliver afholdt firma- og private events. Dertil

selskaberne Silverlab og SHE Post production, henholdsvis et fotolaboratorium og digital

billedbehandling for professionelle fotografer.


Firmaet er beliggende centralt på Østerbro. Der er offentlige transportmidler indenfor kort

gåafstand samt mulighed for offentlig parkering ved adressen.


Man beskæftiger omkring 50 ansatte. Basen i administrationen består af 8 dedikerede

medarbejdere i et humoristisk, uformelt, levende, dynamisk og ambitiøst miljø med ”højt til loftet”.

Her er fokus på service, fleksibilitet, kvalitet, resultater, samarbejde og den gode kommunikation.

Medarbejderne trives og ancienniteten i firmaet er høj.


Firmaet har til huse i et inspirerende New York´ er miljø med cementgulve og store vinduespartier.


Der tilbydes gode personaleforhold, herunder mad fra egen kantine, frisk frugt samt

sundhedsforsikring.


Hos The Lab giver vi dig frihed under ansvar og mulighed for at tilpasse dine opgaver efter dine evner og interesser. Vi har således mulighed for at tilbyde dig en nyoprettet stilling på 25 - 30 timer – alt efter dine ønsker.  


Om os:

The Lab er som en stor familie, hvor vi værner om hinanden og står sammen. Medarbejderne udtaler følgende: ”Vores ejere er fantastiske - de er hjælpsomme, lyttende, forstående, omsorgsfulde og gavmilde”. Når du træder ind på The Lab, føler du dig straks hjemme. Her er alt, hvad du behøver, og du får den frihed, du fortjener.


Hvad kan du forvente af spændende opgaver:

Som vores bogholder får du en alsidig rolle, hvor du har ansvaret for bogholderiet fra A-Z på vores mindre selskaber, herunder Silver Lab og She Post Production. Derudover samarbejder du på tværs af selskaber med den nuværende bogholder, Tina, omkring The Lab og The Lab Kitchen.


Lønadministration:

Du håndterer løn for 3 selskaber, inklusive The Lab, Silver Lab og She Post Production. Dette indebærer håndtering af 50-70 lønninger i alt, herunder ferieregnskab og refusioner.

 

Systemhåndtering og udvikling:

Du arbejder med forskellige systemer som E-conomic, Pleo, Corpay, Danløn, Intempus, Planday, Amero og OnlinePos. Du er med til at etablere nye systemer, optimere arbejdsgange og sikre kontinuerlig udvikling.

 

Ad hoc-opgaver:

Vi er et lille team og varetager derfor også naturligt ad hoc-opgaver i hverdagen og disse tilpasses alt efter dit timeantal.


Vi ser et positivt og stærkt samarbejde mellem dig og Tina, hvor i overlapper ved ferie og sygdom og arbejder sammen på opgaver, eksempelvis rapportering, etablering af nye systemer i bogholderiet etc.


Ønskede kvalifikationer:

Du er stærk inden for bogholderi fra A-Z.

Du har en naturlig interesse for udvikling og systemer.

Du besidder bredt kendskab til bogholderi, systemer og evt. administration.

Evne til at samarbejde i et team, også på tværs af selskaber.

Du trives i et udadvendt og levende miljø og daglige udfordringer og afbrydelser giver dig energi og gør dig glad.

Du har en positiv energi. Du ser løsninger frem for problemer, og du trives med det selvstændige ansvar og er samtidig glad for det gode samarbejde. Du vil arbejde tæt sammen med Tina, vores erfarne bogholder, der har været en del af The Lab i 5 år.


Hvis du ønsker at være en del af vores fantastiske team og arbejde i et miljø med frihed, udviklingsmuligheder og glade kolleger, så tøv ikke med at sende dit CV . Vi har ikke behov for en ansøgning.

 

Ansøgningsfrist:

Ingen fastsat ansøgningsfrist – vi ansætter løbende.

 

Kontakt:

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, håber vi at høre fra dig på mail@jobmaegleren.dk eller på Tel: 70272922, att.: Anette Laursen, Jobmægleren


Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen i The Lab-familien!







 



Af Anette Laursen 26. september 2024
Muligheder, udvikling, faglighed, energi og godt humør i et uformelt miljø med skønne kolleger og den gode balance mellem arbejde og privatliv – lyder det som noget for dig? Vi søger dig, der stortrives i en funktion, hvor din primære indsats vil være at støtte og udvikle dine medarbejdere både fagligt og personligt
23. september 2024
Om virksomheden: Vi søger en partner til vores kunde beliggende centralt i Københavnsområdet. Firmaet er veletableret og velrenommeret og er i en kontinuerlig, positiv udvikling. Miljøet er uformelt, dynamisk og humoristisk, og der arbejdes ud fra devisen om 'frihed under ansvar'. Der er et virkeligt godt sammenhold med plads til, samt respekt for, forskellighed. Her er fokus på det sociale miljø, på mennesket bag medarbejderen og på fleksibilitet. A ncienniteten i firmaet er høj. Stillingsbeskrivelse: Du kommer i denne stilling til at beskæftige dig meget med specialopgaver og rådgivning, med primær fokus på selskaber og personligt drevne virksomheder . Man har et spændende bredt kundeunderlag, herunder en del vækstvirksomheder. Du begår dig godt på alle niveauer og formår at tilpasse din kommunikation til modtager. Du har begge ben solidt plantet på jorden og arbejder ærligt og reelt i dialogen med dine kunder. Du befinder dig som ”en fisk i vandet”, når du deltager i møder og ved forhandlingsbordet. Du er en ihærdig praktiker som motiveres af dit arbejde med SMV segmentet. Du har god erfaring med kvalitetssikring og gennemgang af regnskaber og dokumentationsmateriale. Du bliver en værdsat sparringspartner med reel indflydelse fra første færd - og du bliver partner i et veletableret og solidt revisionsfirma i en kontinuerlig positiv udvikling. Område: Firmaet er beliggende i dejlige lyse, moderne og indbydende kontorer. Firmaet er tæt på såvel motorvej som offentlige transportmidler. IT: Firmaet benytter sig blandt andet af Caseware og er helt fremme i forhold til IT generelt, herunder etablererede rutiner og processer i forhold til dokumentation samt kvalitetssikring. Uddannelse: Statsautoriseret Revisor Du er i dit rette element i arbejdet med SMV-segmentet med den nære kundekontakt, hvor du virkelig har mulighed for at gøre en forskel. Du arbejder måske i dag i et større revisionsfirma men savner reel indflydelse. Du søger partnerskab, og det har lange udsigter i din nuværende ansættelse. . Det vigtigste for os er din personlighed - k ontakt os for at høre, om du og firmaet kan matche hinanden. Vi glæder os til at høre fra dig ! Løn: God løn efter kvalifikationer Reference: anl/statsaut/København Kontakt os for yderligere stillinger - det er ikke alle vore stillinger, der annonceres.
Af Anette Laursen 23. september 2024
Er du på udkig efter en arbejdsplads i et kreativt arbejdsmiljø med glade og udadvendte kolleger og kunder omkring dig? Vi søger en bogholder til de klassiske bogholderiopgaver - og til spændende ad hoc-opgaver i tæt samarbejde med regnskabschefen.
Share by: