Er det dyrt?
Nej. Det er godt givet ud at være grundig i sine ansættelser. Vi betragter din tid som kostbar, og vi ved af erfaring fra vores kunder, at pengene til Jobmægleren er godt givet ud. Vi varetager hele den tidskrævende proces; udarbejdelse af annonce, annoncering, afslag, indkaldelse til samtale, interviews, faglige og personlige tests af kandidaterne, indhentning af referencer samt udarbejdelse af en udførlig personprofil.
Brug tiden fornuftigt
Vi præsenterer dig kun for absolut kvalificerede kandidater og sikrer dig derigennem den værdiskabende længerevarende ansættelse. Vi spilder ikke din tid på ”måske egnede” kandidater, så siger vi hellere fra. Vores ekspertise bygger på tillid og respekt. Tillid til at opgaven løses, og respekt for alles tid.
Hvorfor sender I ikke bare nogle CV´er?
Ja, det ville da også være meget nemmere. Men langt fra godt nok. Jobmæglerens ydelse er unik, fordi vi matcher medarbejder og virksomhed på faglighed og personlighed. Vores emnebank er opbygget gennem personlige samtaler og præcise overvejelser. Det er ikke et menukort. Vi respekterer både kandidat og virksomhed, og vi sætter en ære i at formidle den rigtige kandidat. På den baggrund opnår du garantien.
Hvorfor bruge penge på noget vi kan gøre selv?
Fordi I ikke kan gøre det selv. Ikke på samme tid, og ikke med samme grundighed. Jobmægleren lever af at formidle jobs og har en opdateret viden om netop jeres kandidater. Vi har et indgående kendskab til både kandidat, job og virksomhed og vores viden kan ”genbruges” næste gang, du har brug for en medarbejder. Vi tager ansvaret på os. Vi giver ikke op, vi bliver ved, til du er tilfreds.
Hvorfor snakker I så meget om ærlighed og grundighed?
Vi værdsætter værdier som ærlighed, grundighed, vedholdenhed og respekt for mennesker. Vi holder ord og vi leverer varen – andet kan vi ikke leve med. Vi lever for de længerevarende samarbejdsrelationer og oplever, at netop vores grundværdier danner grundlaget for det postive samarbejde vi har med vore trofaste og mangeårige kunder.