• Søger du en dygtig medarbejder inden for

    regnskab, økonomi og revision?

  

Glostrup Forsyning står for forsyning til borgere og virksomheder i Glostrup Kommune.

Glostrup Forsyning arbejder for:

  • Åben kommunikation med kunden i centrum
    •    Få driftsforstyrrelser og velfungerende beredskab
    •    Beskyttelse af natur og miljø
    •    Effektiv drift og optimere arbejdsprocesser
    •    Sund økonomi
    •    Kosteffektive priser
    •    At være en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed, sikkerhed og trivsel

Du bliver del af et professionelt team på 15 personer i administrationen. Dertil kommer omkring 17 medarbejdere i driften. Regnskabsafdelingen består af 3 medarbejdere, og i alt 6 medarbejdere refererer til regnskabschefen . Administrationen varetager opgaver inden for økonomi, kundeservice, HR, IT samt øvrige administrative opgaver såsom post, indkøb af kontorartikler med videre.

Glostrup Forsyning har til huse i smukke ældre bygninger renoveret med respekt for den oprindelige arkitektur. Her er højt til loftet, synlige bjælker, masser af store vinduespartier - et dejligt lyst og indbydende kontormiljø. Der er parkering lige ved kontoret, og Glostrup Station er 5 minutters gang derfra.

Miljøet er dynamisk og præget af mange deadlines. Dette i en flad organisation med kolleger, der naturligt hjælper hinanden og sammen når de fælles mål.

Man har en uformel og direkte tone samt et fantastisk sammenhold. Man finder, i en travl hverdag, altid tid til hinanden. Miljøet er således præget af en god balancegang mellem det at fordybe sig og få opgaver fra hånden og samtidig bruge den uformelle og direkte tone med en god portion humor, som gør hele forskellen i en travl hverdag.

Læs mere om Glostrup Forsyning og se nogle af dine kommende kolleger på www.glostrupforsyning.dk

 

Arbejdsopgaver:

 Dine arbejdsopgaver bliver blandt andre:

  • Deltagelse i diverse afstemninger ved måneds- og kvartalsafslutninger
  • Deltagelse i årsafslutninger og klargøring af materiale til revisor i forbindelse med årsregnskaberne
  • GDPR
  • Projektopfølgning og -opstart i samarbejde med projektleder og projektejer.
  • Indberetninger til myndigheder
  • Deltagelse i budgetlægning og budgetopfølgning
  • Deltagelse i udarbejdelse af notater og rapporter til ledelse og bestyrelse
  • Diverse løbende ad hoc opgaver inden for økonomi
  • Backup for de øvrige medarbejdere

 

Stillingen er nyoprettet og du kan derfor også selv være med til at forme den. Du vil få et koordinerende ansvar i teamet overfor regnskabschefen. Der er ikke personale ansvar i stillingen.

 

Vi søger dig: 

Vi ser gerne, at du har en baggrund fra revision med fokus på processer og dokumentation, og at du har erfaring fra en lignende stilling. Det er ikke et krav, at du har erfaring fra branchen.

Du er en type som trives bedst i den mindre organisation, hvor alle med base i deres daglige opgaver naturligt hjælper hinanden med de opgaver, der får kontoret til at køre gnidningsfrit i hverdagen. Du er ikke bange for at give en hånd med, hvor der måtte være behov for det. Du trives med base i de daglige opgaver, men er samtidig nysgerrig på også at ”gribe” andre opgaver, som også vil udfordre dig. Du sætter en ære i at levere et kvalitetsprodukt hver gang - og du står til måls for dine opgaver. Du kan sige både til og fra på en god måde, og du trives allerbedst i den mindre organisation, hvor der er kort fra idé til handling.

Du er en person med en god empatisk tilgang og du tilpasser naturligt din kommunikation til modtager og opnår dermed succes i din kommunikation med forskellige typer. Du er god til at kommunikere økonomiske termer ud i et sprog, som alle kan forstå. Det falder dig naturligt at yde den gode service, såvel internt som eksternt. 

Du ser dine kolleger, og støtter dem efter behov. 

Du elsker dit arbejde med tal, har en god analytisk sans og sans for detaljen samtidig med, at du formår at ”komme ud over stepperne”. Du er talstærk og vant til at lave afstemninger. Du elsker dine deadlines og du trives i et dynamisk miljø med mange opgaver, hvor du naturligt formår at holde overblikket – også når det går rigtigt stærkt. 

Du er således en person, der hviler godt i dig selv og din faglighed og som samtidig har øje for dine kolleger. Du trives i det uformelle miljø med den direkte kommunikation, og finder tryghed i, at man derigennem ved, hvor man har hinanden. 

Du trives i et miljø med gensidig frihed og fleksibilitet og vil gerne yde den ekstra indsats i de naturlige spidsbelastningsperioder.

 

IT 

Du må gerne være lidt af en ”ørn til IT”.

Glostrup Forsyning udvikler løbende deres IT processer, og kan du deltage i den løbende videreudvikling vil det være et ekstra plus.

Du arbejder naturligt med Excel og i Navision.

  

Løn 

Glostrup Forsyning tilbyder en ugentlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokost.

Attraktiv løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

 

Vi glæder os til at høre fra dig !