• Søger du en dygtig medarbejder inden for

    regnskab, økonomi og revision?

 

Om virksomheden

Vores kunde, ”The Lab”, er et “full-service” hus der servicerer foto/film- og reklame branchen med løsninger fra A til Z. The Lab driver også ”The Lab Kitchen”, som er en kantine i hverdagen og et event-space i weekender og aftener, hvor der både bliver afholdt firma og private events.

Firmaet er beliggende centralt på Østerbro. Der er offentlige transportmidler indenfor kort gå afstand samt mulighed for offentlig parkering ved adressen.

Man beskæftiger omkring 20 ansatte. Basen i administrationen består af 8 dedikerede medarbejdere i et humoristisk, uformelt, levende, dynamisk og ambitiøst miljø med ”højt til loftet”. Her er fokus på service, fleksibilitet, kvalitet, resultater, samarbejde og den gode kommunikation.

Firmaet har til huse i et inspirerende New York´ er miljø med cement gulve og store vinduespartier.

Der tilbydes gode personaleforhold, herunder mad fra egen kantine, frisk frugt samt

sundhedsforsikring.

Læs mere om The Lab på www.thelab.dk og The Lab Kitchen www.thelabkitchen.dk

Stillingsbeskrivelse

Vi søger en dygtig bogholder, som med selvsikkerhed og overblik kan varetage bogholderiet fra A-Z frem til revisor. Dette både for ”The Lab” og for firmaets eget kantine, ”The Lab Kitchen”.

Som eneste bogholderimedarbejder vil dit arbejde være yderst selvstændigt, og det er derfor vigtigt at du er både selvkørende og initiativrig. Du tager ansvar og du byder også gerne ind på områder udenfor dit fag. Du er knivskarp på dit bogholderi og på dine deadlines, og du kan sige både til og fra – altid på en god måde. Du er robust og trives bedst med at være eneansvarlig.

Du trives i en servicefunktion i et målrettet miljø, hvor fokus er på produktivitet. Du befinder dig bedst i det kreative miljø, hvor dyder som fleksibilitet, forståelse og tålmodighed er afgørende for succes. Du har en høj detaljesans og sætter en ære i at aflevere det rigtige produkt første gang. Du trives i et miljø med fokus på projekter og med mange bilag og posteringer. Du har evnen til at bevæge dig i ”helikopterperspektiv” og har dermed også forståelse for helheden. Du ved godt at intet er sort eller hvidt, og du har en grundlæggende fornuftig tilgang til arbejdet.

Som person hviler du godt i dig selv. Du ved, at du kan dit ”kram”. Du trives i et dynamisk miljø og befinder dig godt som del af et større kontorlokale, hvor du finder motivation i dynamikken omkring dig.

Du er positiv, glad og udadvendt og finder din energi i positive og imødekommende kolleger og kunder. Du vil gerne være del af et kreativt miljø i et firma i kontinuerlig positiv udvikling, hvor du med din brede tilgang til tingene naturligt vil være med til at udvikle din stilling.

For den rette person er der virkelige gode udviklingsmuligheder – både nu og på sigt.

Uddannelse:

Vi stiller ikke formelle krav til din uddannelse, men ser på din praktiske erfaring.

Har du erfaring fra et kreativt miljø, eksempelvis medie- eller reklamebureau og kendskab til projektregnskaber vil det være et ekstra plus.

IT

Firmaet bruger Economic og er et krav, at du er rutineret bruger

Du har generelt flair samt interesse for IT og kan være med til løbende at udvikle og effektivisere rutiner til bogholderiet.

Løn udarbejdes i Danløn

Tiltrædelse:

Vi ser meget gerne, at du kan starte hurtigt, men vi venter naturligvis gerne på den rette person.

Vi kalder løbende til samtale på stillingen.